Græskar i køkkenet

Græskar/Efterårssquash er nogle af efterårets mest hotte grønsager. Og her tænker jeg kun i forbindelse med Halloween ;-) Græskar/Efterårssquash fåes i mange faconer og farver, f.eks.: Små runde og orange som 'Hokkaido', store fladrunde og mørkegrønne som 'Muscat de Provance', flaskeformede lysorange som 'Butternutsquash' og så selvfølgelig de allestedsværende orange kæmpe Halloweengræskar. 

Alle disse skønheder kan blive til mere end en lygtemand. De kan både bruges i det søde og det salte køkken: til forretter, hovedretter, desserter og i kager. Derudover er de skønne til marmelade, chutney og som syltede. Har man stadigvæk sit indre legebarn i behold, kan man jo slå to fluer med et smæk.....lav en flot lygtemand og brug resterne i køkkenet. Her får I ihvertfald nogle opskrifter med græskar som hovedingrediens.

 

Græskarsuppe med krydderolie (opskriften stammer fra Foodfanatic.dk)

Krydderolie:

1 dl. god olie, f.eks. olivenolie

1 rød chili

frisk persille

2 fed hvidløg

Fjern kernerne i chilien og hak den fint sammen med hvidløg og persillen. Tilsæt olien og lad krydderurteolie trække i 30 min. inden den skal bruges.

Suppen:

2 store løg

2 fed hvidløg

2 stængel bladselleri

600 g græskar i grove tern (ca. 1,5x1,5 cm) f.eks. Hokkaidogræskar

Olie til stegning

1 spsk. karry

1 L. hønsebouillon

evt. 1 dl. fløde

citronsaft

salt og peber

Hak løg og hvidløg. Skræl græskaret og skær kødet ud i grove tern. Snit bladselleri fint.

Varm lidt olie i en stor gryde og brænd karryen af. Tilsæt løg og hvidløg og sauter det ved svag varme nogle minutter inden bladselleri og græskar tilsættes og sauter videre ved svag varme i 5-10 min. Grønsagerne må ikke tage farve. Tilsæt hønsebouillonen og lad det småsimre indtil græskaret er mørt, ca. 15-20 min. Blend suppen og tilsæt evt. fløden. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Server suppen og dryp lidt af krydderolien over. 

Suppen kan både serveres til forret eller som hovedret.

Ovnbagte græskar og rodfrugter

Den nedenstående opskrift med ovnbagte Butternutsquash er en af mine favorit retter med græskar. Det smager simpelthen bare så godt. Selvfølgelig kan man også bare komme græskar i når man laver helt almindelige ovnbagte rodfrugter:

Tag de rodfrugter du bedst kan lide f.eks. rødbeder, gulerødder, pastinakker, persillerod, græskar og nogle løg. Skær det hele ud i passende stykker, lad løgene være halve. Kom det i et ildfast fad eller en bradepande.
Tilsæt olie, salt, peber og de krydderier/krydderurter du kan lide. Man kan variere med f.eks. timian, rosmarin, hvidløg, laurbærblade, salvie m.m.

Og nu kommer fidusen (fra Camilla Plum) som gør rodfrugterne super lækre: citronsaft og en sjat god eddike.....Næsten alle rodfrugter er søde i sig selv og ved at bage dem langsomt ved forholdsvis lav varme karamellisere de og det kan nemt få hele baduljen til at smage lidt fladt og for sødt. Altså: Rodfrugterne bages ved 175 grader til de er møre og karamelliseret. Efter fadet er kommet ud af ovnen tilsætter man lidt citronsaft og lidt sherry- eller æbleeddike og blander det godt rundt i rodfrugt blandingen. Smag til med salt og peber og server. Mums det er godt. 

Ovnbagt Græskar (opskriften stammer fra River Cottage)

1 stort Butternutssquash eller 2 små (1,5 kg i alt)

1 fed hakket hvidløg

50 g smør

Lidt olie

200 g gedeost eller blåskimmelost, smuldret

75 g valnødder, ristet på panden

2 tsk. timian 

1 spsk. flydende honning 

salt og peber

 

Vask græskaret og skær det over på langs og fjern kernerne. Læg dem i et ildfastfad. Kom smør og hakket hvidløg i fordybningen. Pensel med lidt olie og krydder med salt og peber. Bag græskaret i ovnen ved 190 grader til det er mørt, ca. 40-60 min. Skrab kødet ud af skrallen, lad en cm. af kødet blive tilbage på skrallen for at holde på faconen og undgå at lave hul i skrallen. 

Mos kødet i en skål. Gem lidt ost og bland resten med græskarmosen og tilsæt timian, salt og peber. Kom mosen tilbage i skrallen og drys resten af osten over. Dryp med honningen og sæt fadet tilbage i ovnen. Bag det i 15 min eller til osten bobler. Kan serveres som forret, som hoveret sammen med en grøn salat eller som tilbehør til hovedretten.

 

Alternativt fyld i græskarmosen kunne være:

Stegte bacontern, Gruyéreost og purløg

eller

Friske krydderurter i cremefraice som blandes i græskarmosen.

Græskarmarmelade

2 kg. klargjort græskar, f.eks. 'Muscat de Provence' græskar

250 g tørrede abrikoser
5 dl. æblemost
200 g lys moscovadosukker
ca. 300 g sukker
2 økologiske appelsiner, saft og skal

2 økologiske citroner, saft og skal

11/2 vaniljestang

1 kugle syltet ingefær

2 cm frisk ingefær

Skær abrikoserne ud i tern og kog dem i 10 min. i 2 dl. af æblemosten. Purer dem med en stavblender eller i en alm. blender.

Klargør græskaret ved at fjerne kerner og skrallen og skær det ud i store tern. Kom ternene i en foodprocesser eller riv det på den grove side af et rivejern. Bland græskar, abrikoser og resten af æblemosten en gryde og lad det koge indtil græskaret er mørt, ca. 10-15 min. Tilsæt appelsinsaft og skal, citronsaft og skal, vanilje, ingefær og sukker. Kog marmeladen i nogle minutter. Smag marmeladen til med evt. mere citronsaft og/ eller sukker.

Græskarchutney med ingefær

1 kg klargjort græskar, i små tern
500 g løg, hakket
100 g gule rosiner
75 g frisk ingefær, revet
1 rød chili, hakket
1 tsk. salt
2 stænger kanel
1/2 tsk. stødt nellike
2 spsk. korianderfrø, ristede og let knuste
5 dl. hvidvinseddike
375 g lyst moscovadosukker
1 stort nip safrantråde

Kom græskaret i en stor gryde med alle ingredienserne og opvarm det forsigtigt til sukkeret er smeltet. Bring gryden i kog og lad det simre under låg til græskaret begynder at blive blødt. Fjern låget og lad det simre videre i ca. 40 min. til blandingen er tyk og moset. Pas på det ikke brænder på.
Chutneyen fyldes på rengjorte glas som er skyllet med Atamon eller alkohol.


En græskar kage pyntet som et græskar

Græskarkage
Et godt og nemt tip er at udskifte gulerødderne i gulerodskagen med græskar.

Ellers kan man lave en tærte med græskar og æbler. Lav en mørdej, læg den i en tærteform. Kom tynde skiver af græskar og syrligt æble ovenpå. Drys med kanel og sukker eller honning. Bages ved 185 grader i 15-20 min. Serveres med flødeskum eller cremefraice til.

Ja der er mange muligheder med græskar og så er de tilmed billige. Et helt måltid til 4 personer for 25-40 kr. er ikke det mest almindelige. Så det er bare om at bruge dem...de smager faktisk godt ;-) Velbekomme!

 

Grøn tomatmarmelade

Er du ejer af et drivhus eller har du haft tomatplanter i udestuen står du sikkert med en bunke grønne umodne tomater, nu hvor sæsonen er ved at være slut. Og hvad stiller man så op med dem.......man kan f.eks. lave syltede grønne tomater, grøn tomat-relish eller grøn tomat marmelade. Det sidste, grøn tomat marmelade, smager helt fantastisk. Det har en skøn eksotisk smag af vanilje, lime, ingefær og noget andet eksotisk som man aldrig ville gætte var tomater. Opskriften er min version af Anne Mad's opskrift.

1,5 kg. grønne tomater

Saft og skal af 2-3 økologisk lime

1-2 dl. æblemost

500 g rørsukker

200 g moscovadosukker mørk eller lys som du lyster til

3 vaniljestænger

Frø af 15 kardemomme kapsler. Rist dem lidt på en pande inden for smagens skyld.

20 sorte peberkorn

1 tsk. revet frisk ingefær

1-2 tsk. gelerings middel

Skær tomaterne ud i tern eller tynde både og kom dem i en gryde sammen med 1 dl. æblemost og limesaft og fin revet limeskal. Skrab kornene ud af vaniljestængerne og kom begge dele i gryden sammen med peberkorn, kardemommefrø og evt. sukker.........

Hvis du ønsker at tomatstykkerne skal forblive i hele stykker i marmeladen tilsætter du også sukkeret nu og koger det i ca. 15 min. 

Ellers, hvis du altså vil have tomaterne til at koge ud, venter du med sukkeret. Koger de ikke nok ud, kan du give dem en tur med en stavblender når det har kog i ca. 15 min. Husk så lige at fiske vaniljestængerne op imens ;-) Og så tilsætter du sukkeret bagefter og lader det koge 5-10 min. mere. 

Bland geleringsmiddelet med 2 tsk. sukker og hæld det i gryden. Kog marmeladen videre i 2-3 minutter. 

Lav en test på tykkelsen af marmeladen ved at komme en skefuld på en underkop og stil den i køleskabet i nogle minutter. Er den for tynd, så tilsæt mere geleringsmiddel eller hvis den er blevet for tyk tilsæt mere æblejuice. I begge tilfælde skal marmeladen lige koge et par minutter mere.

Tag gryden af varmen og evt. tilsæt Atamon hvis du ønsker det. Kom marmeladen på rene skoldede glas skyllet med Atamon. Luk glassene med det samme. God fornøjelse ;-)

Nb. Hvis du bruger mørk moscovadosukker bliver farven på marmeladen brunlig, som den på billedet. 

Chilierne i drivhuset

Så fik vi endelig godt vejr med masser af sol og varme. Og hvis der er noget chili kan lide er det sol og varme. Jeg har hvert år i mellem 5-7 forskellige chili og pebre i mit drivhus. Det er ikke fordi jeg bruger helt vildt meget chili i maden, manden i huset er ikke så meget for stærke krydderier ;-) Men jeg syntes det er flotte planter, utrolig dekorative. Og heldigvis har jeg nogle venner og familie som er lykkelige over at få del i overskuddet, specielt når frugterne er kommet på glas og blevet syltet i eddikelage.

Chili 'Arizona'

I år er der to planter som jeg har overvintret, en lille hidsig sag ved navnet 'Arizona' som har smukke mørke blade og lilla blomster og en sød og mild Habanero med laksefarvede frugter. Normalt går det fint med at overvintre chili indenfor men 3 chili klarede ikke vinteren i år. Hvorfor ved jeg ikke, men så blev der jo plads til nogle nye, og det er jo ikke så tosset.

Jeg sår ikke selv men vælger den dyre løsning og køber færdige små planter. Så jeg fylder bilen med søde veninder og så drager vi ud på landevejen med kurs mod Herfølge. Der ligger nemlig Toftegårds Gartneri som har specialiseret sig i chili, tomater og spændende krydderurter som bliver dyrket i kolddrivhuse. Puha hvor er det svært at begrænse sig, godt at man inden man ankommer har siddet hjemme ved computeren og udvalgt de sorter der skal pryde drivhuset i år ;-) Vil man have gode råd om chili, tomater m.m. kan Toftegårds hjemmeside klart anbefales. Lene Tvedegaard som ejer gartneriet har også skrevet nogle bøger som kun kan anbefales: en om chili, en om tomater og en om krydderurter.

De to overvintrede chili og tre nye

Når chiliplanterne er indkøbt bor de i drivhuset om dagen og indenfor om natten indtil nat temperaturen er høj nok, altså over 5 grader. Fordi Toftegård dyrker i kolddrivhuse er planterne vant til de forholdsvise lave nat temperature og det er klart en stor fordel. Planterne får lov til at blive i de små 10 cm potter de er køb i, indtil man kan se rødderne har nået pottekanten. Først der bliver de pottet om i 2 liters potter. Chiliernes rødder fare ligesom vild hvis en lille plante bliver sat i en alt for stor potte. Det resultere i mange rødder og blade men at frugtsætningen udskydes. Og det går jo ikke, vel. Så derfor potter jeg om over et par gange. Når rødderne når kanten af 2 liters potten bliver de plantet i de krukker de skal stå i resten af sommeren. 
Pottens størelse afhænger af sorten. Sorter som ikke bliver så store, 30-40 cm og med små frugter, får en potte på ca. 25 cm i diameter og de storfrugtede store planter får en potte på 30-35 cm. Altså variere potte størrelserne fra ca. 3-5-10 liter. Det sjove ved chili er at de tilpasser sig efter pottestørrelsen. Planter du den samme sort i en lille potte og en i en stor potte får du en lille plante og en stor plante.....det er da smart for så får man plads til flere planter ;-) Men de storfrugtede typer har altså bedst af min. 5 liter jord og allerhelst 10 liter. En anden fordel ved at dyrke chili i potter er at de modner ca. 14 dage tidligere og f.eks. ved de sene sorter, så som Habanero-typerne, er det en kæmpe fordel. Det skal dog siges at udbyttet bliver lidt mindre i potter end i jorden, men jeg syntes det er bedre at kunne høste lidt mindre modne frugter end en masse umodne.

Når planterne begynder at sætte blomster er det tid til at knibe. Og her skal man altså tage sig sammen. For endelig blomstre planten og så skal man til at fjerne de søde små blomster......men det betaler sig i det lange løb. Fjern de første 5-7 blomster på hver plante. Det gøres for at der skal være en fornuftig bladmasse til at lave frugterne, for ellers kan planten gå helt i stå i væksten. Resultatet med knibningen er planter med fornuftig størrelse inden frugtsætning og derefter løbende frugtsætning som giver det største udbytte.

Med hensyn til gødning er det vigtig at gøde regelmæssig. Hellere en tynd gødningsblanding hver gang der vandes end en kraftig blanding en gang imellem. Jeg bruger Hornums Professionel Drivhusgødning som jeg selv blander op. Det er en 2 kg. pakke som inderholder en pose og en lille flaske. Det blandes op med 10 liter vand og så har man 10 liter gødnings koncentrat. Det blandes igen i forholdet: 1 dl til 10 liter vand. hver gang man vander. Sådan en pakke koster ca. 190 kr og kan købes i planteskoler og byggemarkeder. Men der findes mange forskellige gødninger, både kunstige og organiske. Find den du syntes bedst om, det vigtigste er at planterne får noget gødning.

Her kan I se de forskellige sorter jeg har i år. I år er der ikke så mange stærke chili men flere milde af snackpeber typen. De første 5 er fra Toftegårds Gartneri og jeg håber at de bære over med at jeg har lånt sorts beskrivelsen og billederne fra deres hjemmeside www.gartneri-toftegaard.dk ;-) Den sidste er fra Krebs gartneri som sælger til planteskoler og havecentre. Og de har selvfølgelig også deres egen hjemmeside www.gartneriet-krebs.dk. Og når jeg nu er ved at nævne hjemmesider skal denne her lige med www.klarskovgartneri.dk De laver forskellige planter til drivhuset, bla. verdens bedste tomat 'Santalina' en mini blommetomat som smager helt fantastisk......det var lige et lille sidespring, tilbage til chili- og pebersorterne ;-) 

Brown Maya

Store dejlige chokolade brune frugter på ca. 12x7 cm. Ligner en stor snackpeber, blot med lidt styrke. Smagen er sød og dejlig. Planten bliver 60 cm høj i 10 l. krukke. Trives bedst i drivhus.
Styrke 1-2

 

Sweet Orange Baby

En 8 cm lang mild og sødt smagende peberfrugt på en 40 cm høj plante. Velegnet til dem der vil have sødme og ingen styrke. God i drivhus, på friland eller vindueskarm.
Styrke 0 

 

Early Jalapeño

Modner fra grøn til rød. 7-8 cm lange frugter. Den mest populære og kendte chilisort i verden. Pragtfuld frugtagtig smag, knasende som et æble hvor skallen næsten ikke smages. Bruges til alt, sovse, indbagt, gryderet, bagning. Røget og tørret kaldes Jalapeño Chipotle. Aroma som æble og Hokaido græskar. Early Jalapeño er en speciel tidlig Jalapeñosort til nordiske forhold med stort udbytte. Bliver henholdsvis 50 og 40 cm i plantesæk og krukke.
Styrke 5
 

Arizona

1 cm rund frugt. Umoden er frugten sort og går over i en dyb rød farve som moden. Heftig stæk smag. Udbytte lidt under middel. Frugten modner i august. Lille sød plante på 20 til 30 cm i krukke. 40 cm i plantesæk. Typisk flækkes frugterne ned i madolie, og man har den skønneste chili olie til dressinger, kød etc.
Styrke 7

 

 

Habanero Dulce

En Habanero chili næsten uden styrke! 4 cm lange frugte, som starter lys grøn og modner til laksefarvet. Udbyttet er stort, men de modner ret sent. Smager af fersken, mango og karamel. Velegnet til drivhus eller vindueskarm, ikke til friland.
Styrke 1
 

 

 

 

Snackpeber 'Sweetbite Yummi'

Mange små søde orange frugter 6-8 cm. lange
Styrke 0


Som I kan se er der nok at glæde sig til når frugterne bliver modne, kan næsten ikke vente ;-)
 

En del af høsten i 2010

Generelt syntes jeg at chili er nemme planter men det kan ske at der kommer bladlus i planterne. Så får de en omgang med insektmidlet InsektFri Spruzit fra Ecostyle eller deres LuseFri Insektsæbe. Det aktive stof i InsektFri Spruzit, er et udtræk af krysantemumplanten, et såkaldt naturpyrethrum. Pyrethrum er uhyre effektivt mod mange skadelige insekter. Det virker øjeblikkeligt, og når det har gjort sin virkning, nedbrydes det i løbet af få timer og påvirker derfor ikke miljøet. Bærestoffet er rapsolie, så man kan med god samvittighed overfor miljøet anvende dette mod de generende insekter. Ellers syntes jeg ikke der er nogle problemer med chili eller peberne. Så det er bare om at komme i gang der ude i drivhusene folkens.


God dag til alle her fra mit drivhus hvor kaffen nydes og man sidder i læ for blæsten ;-)

Græs i haven

Græs i haven har det fleste af os, f.eks. plæne græs men derudover findes der et væld af græsser som kan andet og meget mere end at være grøn, blive trådt på og klippet igen og igen og igen. Der er græs for en hver smag: lave og overhængende, høje og slanke, grønne, hvidbrogede og gulbrogede. Nogle har smukke aks og andre bare smukke blade. Og mange af dem har stor prydværdi i haven om vinteren.

Jeg har et bed som kaldes for Præriebedet, fordi det ligger på en solrig tør plet i haven. Jeg blev inspireret til det efter et besøg i Birkegårdens Haver for flere år siden. I bedet står forskellige tørketålende stauder, et par buske og forskellige græsser; Elefantgræs, Rishirse og Lampepudsergræs.

Elefantgræs (Miscanthus 'Ferner Osten) bliver ca. 100 cm høj og aksene ca. 120 cm. De smalle blade får en rødlig farve sidst på sommeren og matcher fint de rødlige let overhængende aks som kommer fra sidst i august. Hele vinteren står de afblegede, nu sølvfarvede, aks og pryder bedet.

Lampepudsergræs (Pennisetum 'Hameln') er en tæt grøn tue på ca. 50 cm i højden, aksene er ca. 70 cm høje. De smalle overhængende blade giver den et blødt udtryk og er særdeles velegnet i forgrunden af bedene. De kønne rævehale-lignende ask sidder på lange strå der hæver sig over tuen fra sempember. En utrolig anvendelig græs som har det bedst på en varm vokseplads.

Rishirsen (Panicum 'Heavy Metal) er en græs med opret vækst og flotte gråblå blade, hvilket giver en helt speciel virkning i bedet. Aksene kommer frem i august og er i starten smukke rødbrune, senere folder de sig ud i florlette toppe der svæver over bladene. Den er ca. 100 cm høj og aksene ca. 130 cm høje.

Også andre steder i haven er der plantet græsser. I Hedebedet, hvor der vokser lyng, vilde blåbær og tyttebær, enebær og fyr, står der 3 forskellige lave 'vilde' græsser som naturligt ville gro på heden, bla. Dværgpibegræs (Molinia 'Overdam') som bliver ca. 30 cm høj og aksene ca. 70 cm. Bladene er grågrønne og aksene lette og fine. Både blade og aks er skråt opretvoksende så den tætte tue lignet et pindsvin.

Nede ved terrassen i et bed der ligger i skygge det meste af dagen, står den Japanske Skovgræs (Hakonechloa 'Aureola') hvis blade er gullige med en fin grøn stribe. Den er kun ca. 30-40 cm høj og overhængende i væksten. Den trives bedst i skyggede områder hvor jorden ikke bliver for tør. Den giver lys og liv til et hjørne som nemt kunne blive mørkt og ensformigt. Faktisk er det græssen som har givet mig inspiration til at lave et lidt Japansk inspireret bed med hostaer, bregner og et granit fuglebad.

Ude i lyset foran terrassen står der en gruppe Havesandrør (Calamagrostis 'Overdam') Deres hvidstribede blade med et sart rosa skær giver en fantastisk virkning om foråret når den lysende fontæne stiger op af jorden. Væksten er opret og søjleformet og de stive aks, ca. 160 cm, kommer frem i juli. 

Derudover er Havesandrør en af de græs som kommer først med de nye blade om foråret. Så den skal klippes ned allerede i marts. Ellers er det nu det er tid til at klippe græsserne ned, inden de nye blade kommer for langt frem. 

Græsser bringer liv og lethed til havens bede og de er nemme at have med at gøre, de skal bare klippes ned en gang om året. De kan være med til at bryde tunge beplantninger og giver et fint modspil til f.eks. hostaers store brede blade. Derudover kan man også bruge græsser som bunddække eller plante dem i krukker på terassen. Faktisk er der ingen undskyldning for ikke at plante nogle stykker, et eller flere steder i haven. Husk, at det er en god ide at plante dem i grupper på 3 eller flere af samme slags, ligesom stauder. Jeg er ihvertfald blevet utrolig glad for dem jeg har plantet....god fornøjelse ;-)

Fuglene i haven

Lige nu har vi besøg af en flok halemejser, de er simpelthen noget af det mest yndige man kan tænke sig, desværre er de også meget sky og ikke særlige foto venlige, så ingen billeder af de nyankommende. Billedet her er taget i 2007.

Vi har rigtig mange fugle i vores have, måske fordi vi fodre dem året rundt hver eneste dag. Og sørger for at der er vand til dem, også når det er vinter og det fryser. Jeg køber vildtfuglefrø hos enten Bangs Hønniker eller Dyrenes Eldorado (12,50 kr. pr. kg) Der kan man nemlig få frøblandinger kun med frø og ingen korn. Så slipper vi for en masse hvede og havre der ligger under foderbrædtet og spire fordi ingen gider at spise det. Til gengæl kommer der en masse sjove planter op rundt omkring i haven i løbet af sommeren. Sidste år kom der f.eks. en masse gulerødder op de mest mystiske steder i nærheden af foderbrædtet.. ....hvad mon gulerodsfrø laver i en vildtfugleblanding. Nogle af fuglene kan selv sørge for deres middag som f.eks. spurvehøgen her, men dem skal der jo også være plads til ;-)

Fuglene får også fedtkugler men istedet for at købe dem er jeg begyndt at lave dem selv, igen er der meget mindre spild og fuglene er helt vilde med dem. Jeg smelter en pakke plantemargerine og en halv pakke palmin, der i blander jeg nogle håndfulde hvedemel og til sidst tilsættes så meget fuglefrø som blandingen kan indeholde og stadigvæk hænge sammen, ca. 2,5-3 liter frø. Derefter kommer jeg det op i nogle forme af en slags, det kan være en muffinsbageplade eller hvis man har nogle plast forme fra saltstænger eller lign. Når blandingen er stivnet er "fedtkuglerne" lige til at trykke ud, varm evt. bagsiden lidt med varmt vand hvis de sidder fast. 

Man kan også lave en holder af et stykke kyllingetråd: klip et rektanguler stykke kyllingetråd, form det så det bliver et langt rør og bind det sammen med de afklippede strittende ender. Buk ind forneden så der bliver en bund. Lav en krog af noget ståltråd som røret kan hænge i. Nu kan man enten komme sine fedtkugler ned i røret eller man kan støbe fedtet direkte i røret; kom røret i en plastpose og form posen stramt om røret, sæt posen med røret ned i et liter mål, en kande eller anden smal beholder og kom fedtblandingen ned i røret. Når det er stivnet er det bare at løfte det op og trække plastposen af og 'fedtkuglen' er lige til at hænge op. 

Med hensyn til vand til de små kræ har vi vand flere steder i haven men når det fryser i dagtimerne om vinteren fryser det jo til. Så derfor har jeg en stor flad underskål af metal som jeg bruger til fuglebad/vandskål. Om morgenen er det nemt at smelte den frosne vandklump ud af fadet med en portion varmt vand fra vandkanden og det varme vand gør at fuglene har et par timer til at få slukket tørsten inden det fryser til igen. Faktisk sidder de og venter på mig om morgenen. Lige så snart jeg er ude af syne flokkes de omkring foderbrædtet og vandfadet. Det er skønt at se dem tage for sig af retterne.

En vinter var vi så heldige at vi få besøg af denne lille røde fyr med busket hale. Desværre holder han ikke fast til i vores have. Det sætter min mand nok pris på for så kan han få hasselnødderne for sig selv ;-)

Persille og et brugt juletræ!

Den milde vinter betyder en hel del for haven. Man kan f.eks. uden problemer stadigvæk plante næsten alle slags planter, vent dog med de sarte ting så som f.eks. sommerfuglbuske og de stedsegrønne planter. Skulle vi gå hen og få noget barfrost; hård frost uden sne med sol og vind, vil specielt de stedsegrønne planter kunne tage skade. Da de er stedsegrønne sker der også om vinteren en fordampning fra deres blade/nåle og er jorden frossen og rodnettet lille (fordi de er nyplantet), kan de ikke trække nok vand op og erstatte det der er fordampet. Sådan opstår de brune visne blade og nåle som vi ser senere på foråret. Det er altså tørkeskader der er sket for måske 2 måneder eller længere siden. Man kan sammeligne det med juletræet.... nålene bliver først brune længe efter det er blevet fældet, fjernet fra stuen og smidt ud i haven.
Det er det samme der sker hvis man f.eks. har buksbom i krukker ved fordøren om vinteren og glemmer at vande dem. De skal nemlig have vand året rundt! Selvfølgelig ikke så meget om vinteren som om sommeren men den nedbør der falder i vintermånederne er slet IKKE nok til at holde buksbommen i live (heller ikke selvom man syntes det har regnet og regnet og atter regnet) og den vil tørre ud og visne. Mange tror fejlagtig at det er frosten der slår planterne i krukkerne ihjel om vinteren men det er fordi de har glemt at vande dem. Så gør dig selv en tjeneste og check dine krukker udenfor om de mangler vand en gang om ugen i vinterhalvåret. Gør det til en fast dag f.eks. hver søndag, så er det nemmere at huske at få det gjort.

Nå men tilbage til haven i denne, indtil videre, milde vinter. I efteråret fik jeg taget mig sammen til at få gravet persille op, alm. og bredbladet, og plantet i drivhuset sammen med bladselleri. Det var noget jeg de sidste flere år havde haft planer om at gøre om efteråret men aldrig fik gjort. Men nu lykkedes det altså og der står så flot derinde i drivhuset. Det er skønt at kunne plukke frisk grønt til køkkenet i januar måned. Men faktisk kunne jeg godt have sparret mig, for det persille der står tilbage i urtebedene er næsten lige så flot som det inde i drivhuset....... Ud over persillen og bladselleri gravede jeg også noget timian, min krydderlaurbær og rosmarin ned inde i drivhuset. De sidste to forår har jeg måtte sande at mine krydderlaurbær og rosmarin som havde tilbragt vinteren i krukker i drivhuset, var døde. Og i et forsøg på at forhindre dette skulle ske endnu engang tog jeg dem ud af krukkerne og gravede dem ned i bedene i drivhuset sammen med andre planter som jeg ikke nåede at plante i efteråret. Også krukkerne med hortensiaer blev tømt og planterne gravet ned derinde. Så må vi se hvordan de klare vinteren på den måde, forhåbentlig godt :-)

Hydrangea mac. x serr. 'Preziosa' i blomst

Inde i drivhuset har jeg sat bobleplast i dobbeltlag på siderne i ca. 120 cm. højde. Det er med til at holde frosten lidt tilbage og derudover har jeg noget fiberdug som jeg kan lægge ud over de sarte ting som ekstra beskyttelse hvis det bliver nødvendigt. Men indtil videre har det kun været nødvendig et par nætter men lur mig om vi ikke får lidt kulde og rigtig vinter senere.......






Og så er det godt hvis I ikke har smidt juletræet helt ud af haven........

Hydrangea mac. x serr. 'Preziosa' med høstfarver

Klip grene af det og brug dem som vinterdækning af f.eks. roser og hortensia. Stik grene ned i mellem og omkring buskene så de danner en kegle/tippi. Grangrenene vil danne luftfyldte mellemrum som isolere mod kulden og samtidig beskytte mod solens stråler.
Indtil videre er det ikke nødvendigt men specielt alm. hortensia (Hydrangea macrophylla typerne bl.a.) er sart over for frost i den sene vinter og i foråret. Alm. Hortensiaen har allerede i efteråret sat knopper af med næste års blomster og får de en hård omgang frost vil både grene og knopperne tage skade. Og vupti....... ingen blomster at nyde til sommer!
Så her er endnu en tjeneste du kan gøre dig selv....... gem juletræet indtil påske ;-)

Billederne er af en af mine ynglings hortensiaer. Fin og yndig i blomsten og ikke for stor. Nogle af hortensia sorterne har tildens til at være lidt for voldsomme i blomsterne efter min smag, ligefrem vulgær kan man næsten sige. Men ikke 'Preziosa' og dertil kvittere hun også med de smukkeste høstfarver som afslutning på sæsonen.

Et forsinket glædelig jul og godt nytår!

Ja bedre sent end aldrig som man siger men december forløb ikke lige som jeg havde planlagt. I blev snydt for de julede indlæg jeg havde planlagt og hele min egen december-planlægning gik fuldstændig af fløjten.......med det resultat at jeg de sidste 3 dage op til jul styrtede rundt og købte julegaver, lavede konfekt, skrev julekort og 100 andre ting som jeg skulle nå inden juleaften imens jeg sendte kærlige tanker til nisserne og julepynten i kasserne på loftet.....de endte med at blive deroppe ;-)
Nå julen kom jo og gik og hvem lagde sig så syg med influenza 3 dage før nytårsaften....nemlig helt rigtig....mig! Kors i hytten, det har været en rigtig slem omgang, faktisk er det rigtig mange år siden jeg har været så syg af influenza og først i dag kan jeg mærke det er ved at vende og jeg behøver måske ikke ligge i min seng hele dagen...jubiiiii.

Så inden det bliver alt for pinligt og det nye år alt for gammelt vil jeg gerne ønske alle mine trofaste læsere og alle jer andre en glædelig forgangen jul og et rigtig godt nytår!

Et nytår hvor jeg vil gøre et forsøg på at planlægge min blog bedre, så indlæggene gerne skulle komme i en jævn strøm og ikke i klumper som i året der gik. Jeg vil ikke kalde det et nytårsforsæt......de er så svære at holde, ik! ;-)

I skal lige have lov til at se hvordan det var urtehaven så ud sidste år midt i januar.....ihvertfald her hvor vi bor....mon vi får noget sne i det nye år......